De fleste forbinder måske det at strikke, med deres gamle bedstemor, som hver jul giver hele familien en krads sweater eller et par lune sokker, men gamle håndrabejdsdyder såsom, at strikke og hækle, er blevet mere og mere populære i de seneste år. For mange handler det om glæden ved, at kunne producere noget selv, som for eksempel huer og strikketrøjer. For andre handler det mindst ligeså meget om, at finde en form for ro og komme lidt ned i gear, midt i en ofte meget hektisk hverdag.
Faktisk er der forskning som peger på, at det at strikke hjælper med at nedsætte stresshormoner og samtidigt frigiver serotonin og dopamin, to stoffer som er med til, at få os til at føle os gladere.
Og fordi det at strikke nu er blevet så populært, er der ofte mange som finder et nyt socialt netværk igennem dere nye hobby, og nye strikkeklubber opstår hver dag rundt om i hele landet.
Før du kan gå i gang med at strikke skal du dog have fat i det rette værktøj. Ganske simpelt skal du have to strikkepinde og noget garn, og så er du i gang.
Men hvis du er en strikke novice, er det en god ide at lægge ud med nogle lidt tykke pinde og tykt garn. Uldgarn er godt at begynde med, men hvis du er i tvivl, så spørg i din lokale garnbutik.
De kan også hjælpe dig med at finde de rette pinde.
Før du giver dig i kast med at strikke en ny sweater til din kæreste eller et par vanter til din bedste ven, er der dog et par basis ting du skal have styr på først.
For det første skal du lære, at slå masker op. Dette er dit udgangspunkt for ethvert strikke projekt. Der findes et væld af forskellige maskeopslag, men det mest almindelige er et krydsopslag.
Dernæst skal du lære, at strikke ret og vrang, da de fleste strikke typer baserer sig på disse. Dernæst skal du beslutte dig for, hvilken type strik du vil lave. Igen er der mange forskellige at vælge imellem. Du kan blandt andet vælge, om du vil strikke i glatstrik, perlestrik, patentstrik og mange flere. For at komme godt i gang, med at strikke, findes der heldigvis mange forskellige strikkeskoler online, blandt andet Paapinden.dk. Youtube er også et rigtig godt sted at starte. Det kan også ske, at din lokale aftenskole eller garnbutik afholder strikke kurser.
Hvis du føler dig lidt overvældet over de mange forskellige typer maskeopslag og strikketyper, så er det en god ide, bare at starte ved begyndelsen. Strik noget nemt, som for eksempel et halstørklæde eller en karklud. Afprøv de forskellige typer strik. Når du føler at du har styr på teknikken, kan du begynde at se nærmere på hvad dit første store strikkeprojekt skal være. Der findes et hav af opskrifter online og du kan også købe opskrifter hos din lokale garnbutik.
Publiceret: 9.april - 2014