Hvad er en konklusion i det hele taget? Hvad skal den indeholde og hvad skal den ikke indeholde? Og hvordan skriver man den?
Det vil vi se nærmere på her.

Hvad er en konklusion?

Selve ordet konklusion stammer fra latin, conclūsiō, som betyder at afslutte. Slår vi op i Den Danske Ordbog får vi følgende to betydninger:

A: opfattelse, konstatering el.lign. der følger af de foreliggende omstændigheder eller af en række overvejelser

B: sammenfatning af en diskussion, et sagsforløb el.lign.

Altså en opfattelse, konstatering eller en sammenfatning. Der er selvfølgelig forskel på, om vi skriver en konklusion på en fysikrapport eller et andet projekt under vores uddannelse, hvor der tit vil være givne regler for hvad konklusion kan og må indeholde; eller om vi er ved at skrive vores egen roman, hvor konklusionen kan være noget helt andet og vil mere være et synonym for afslutningen på vores roman – hvad det er for et indtryk vi ønsker at læseren skal tage med sig derfra og hvordan vi i det hele taget slutter af på en måde som både er inspiration for eftertanke, og samtidig i samklang med resten af det skrevne. Her er der ingen andre regler end dem du selv laver. I begge tilfælde er der dog nogle gode overvejelser at gøre, med hensyn til konklusionen.

Konklusionen i en opgave

Konklusionen er den endelige afgørelse, som kommer efter præsentationen, fortolkningen og diverse diskussioner eller overvejelser. For at kunne konkludere er det vigtigt at du virkelig overvejer, at du giver dig selv den tid og det rum til at synke ind i fordybelse. Hvor du følger alle de spor som er formuleret og diskuteret i opgaven, når endepunktet for alle intellektuelle overvejelser og analyser, hvorefter du giver slip og ser det hele i et punkt og i et nyt lys af en dybere forståelse.

Du kan ikke inddrage nyt materiale i konklusionen, men det er her hvor indser hvad du har fundet ud af, og hvor du erkender hvad det er du ikke véd. Hvor du måske bliver inspireret til hvad det er du vil kigge på næste gang. Hvor det er du kan tage fat på at erkende, både for dig selv som menneske, og for den verden du lever i. Hvor er det du kan blive skarpere, mere klar, og hvor er det du undrer dig – hvor er det du gerne vil se hvad der gemmer sig under overfladen næste gang.

Det er vigtigt at du er ærlig og objektiv i din konklusion, men det er også vigtigt at du finder en ledetråd, noget som fører videre og udover opgaven.

Konklusionen i en roman

Du kan bruge meget af ovenstående i en konklusion, men her er konklusionen mere som en afslutning. Hvad er det for en tone, hvilken rytme vil du lade blive stående efter dine ord er stoppet. Hvad er det for en klang du vil lade bevæge din læsers sjæl.

Hvis du hører musik, så prøv at lægge mærke til afslutningen – det er altid en udfordring for komponisten, uanset musikgenren, fordi afslutningen/konklusionen er det sidste indtryk lytteren får, det er her hvor hele musikstykket samles i nogle få sekvenser, det er her musikken skaber en bølge som lever videre i dig, det er her musikken bevæger sig ud over sig selv og ind i virkeligheden.

Giv dig selv fri og skriv din konklusion, lad din intuition vokse for grænsen af din intellektuelle formåen, og lad ordene blive en harmoni og en afslutning, som rummer det hele og fører læseren videre, uden at det bare bliver en langtrukken opsummering. Lad helheden vokse frem i det enkle. Det kan være et enkelt smil, en sindsstemning, en overvejelse, eller et enkelt ord, som viser, rummer og fortsætter den rejse som læseren har været på.

Lad din konklusion være en afslutning og en begyndelse.