Hvordan laver man havregrød



Havregrød er en meget sund form for mad, det kan bruges til morgenmad, som et mellemmåltid – eller hvornår du trænger til noget sundt og lækkert.

 

Havregrød opskrift

2 dl havregryn og 4 dl mælk eller vand + 1 knivspids salt, er fint til en voksen person, så kan du selv gange op, alt efter appetit og antal spisende.

Ingredienserne puttes i en gryde/kasserolle og varmes (hvis du bruger mælk, så husk at røre rundt under opvarmning, så det ikke brænder fast)

Du kan spise havregrøden med en smørklat, med sukker, kanel, honning eller hvad du synes er lækkert. Du kan også komme frugt (æbler er rigtig gode), kerner, nødder og bær i under tilberedningen. Vær kreativ, for eksempel vil du måske synes det er lækkert med lidt ingefær i din grød, smagen vil komme bedst frem under opvarmning.

Du har muligheden for et sund, nærende, velsmagende og billigt måltid, når du laver havregrød.

 

Hvorfor er havre sundt?

Havre indeholder masser af fibre, som renser tarmsystemet og er godt for fordøjelsen. Hvis du spiser 75 gram havregryn, har du faktisk dækket dit daglige behov for fibre. Desuden indeholder havregryn – og dermed havregrød – nogle vigtige vitaminer og mineraler. Når du spiser havregrøden med bær og frugt (som indeholder C-vitaminer) vil du nemmere kunne optage det jern som er i havren.
Så kom bare i gang og sæt tænderne i, hvis du ikke vil lave havregrød kan du altid spise havregrynene som de er, med mælk, bær og hvad du har.

Publiceret: