Hvordan laver man brun sovs



Brun sovs er lige så dansk som kolonihavehus og frikadeller. For mange er den brune sovs indbegrebet af danskhed og vi spiser den gerne sammen med en hakkebøf med bløde løg, en flæskesteg med sprød svær og rødkål. Og selvfølgelig kartofler.

Heldigvis er denne danske klassiker ikke vanskelig at lave og det kræver ikke mange ingredienser at fremstille, hvad der for mange er en af nøgleingredienserne på det traditionelle danske middagsbord.

Denne opskrift fra Samvirke.dk lyder som følgende:

  • 2,5 spsk hvedemel
  • 2,5 spsk smør
  • 5 dl fond eller buillion, mælk eller halvt mælk og buillion
  • Salt og peber
  • Kulør

Hvis du har lavet en steg, kan du bruge fonden herfra i din sovs. På Clausmeyer.dk anbefaler de for eksempel, at tilsætte vand, vin, øl eller æblejuice i bradepanden, sammen med din ande- gåse eller flæskesteg. Og derudover også tilsætte lidt krydderier og eventuelt nogle suppeurter. Dermed får du en rigtig god fond til din brune sovs.

Smelt smørret i en gryde og tilsæt derefter melet. Rør melet godt ud i smørret og sørg for, at det ikke klumper for meget. Sørg for, at melet bliver rørt helt ind i smørret, så du undgår at få en sovs, som smager af mel.
Tilsæt væsken under omrøring, og lad den småkoge i fem minutter. Smag den til med salt og peber og tilsæt kulør, indtil din sovs har den helt rigtige farve.

Nu er din brune sovs klar til at blive serveret sammen med dine hjemmelavede frikadeller, den traditionelle flæskesteg, en hakkebøf med bløde løg eller på toppen af en god gammeldags bøf sandwich.
For mange danskere er den brune sovs også en trofast følgesvend til en klassisk grydestegt kylling, serveret med hjemmelavet agurkesalt og kartofler. Og i nogle dele af det danske land, franske kartofler.

Publiceret: