Hvordan køber man aktier

I de senere år er det blevet mere og mere populært at handle med aktier. I den følgende artikel vil vi kigge lidt på mekanismerne i aktiehandel og nogle tommelfingerregler.

 

Hvad er aktier?

Aktier afspejler hvordan markedet bevæger sig op og ned, et bestemt firmas aktiekurs kan påvirkes af mange forskellige faktorer, årsregnskaber, indgåelse af store ordrer, hændelser fra naturens side, resultater i ligaen (for f.eks. fodboldklubber, hvor flere danske og internationale klubber er på aktiemarkedet), mere skjulte faktorer såsom hvordan store aktionærer vælger at bevæge pengene kan også påvirke – så et firma som klarer sig godt kan godt risikere at falde i aktiekurs, simpelthen fordi nogle storaktionærer spekulerer i dette.

 

Hvor får jeg gode råd om hvilke aktier der er gode at købe?

De fleste vil måske spørge deres bankrådgiver om råd. Det kan også være en god idé, men det er altid vigtigt at huske at din bank også er en forretning. Selvfølgelig vil de gerne hjælpe dig med at styrke din økonomi, men de har måske også andre ting at tage hensyn til. Da aktierne begyndte at styrtdykke tilbage i 2010 var der mange som tabte store summer, også til dels fordi de havde modtaget rådgivning som måske ikke var helt uvildig fra deres bank, for ikke at sige direkte vildledende.
Det er derfor vigtigt at søge oplysninger og rådgivning fra flere forskellige kilder, din bank er ét sted, du kan også søge på nettet, hvor der er forskellige fora mv., f.eks. er Euroinvestor et online sted hvor du kan få rådgivning om hvordan man køber aktier og hvilke man køber.
Men husk at få rådgivning fra flere forskellige steder, sammenlign informationerne og træf dine egne beslutninger.

 

Hvordan køber jeg aktier?

Du kan enten finde en online portal, vær sikker på at det er en godkendt og anerkendt hjemmeside, eller du kan gøre det gennem din bank, i begge tilfælde er der gebyrer. Et godt sted for aktier er Nordnet.

 

Hvad skal jeg overveje?

Husk at aktiehandel er som et spil, du vil altid løbe en risiko så lad være med at investere penge som du ikke har råd til at tabe. Selv den bedste rådgiver vil ikke med sikkerhed kunne sige hvilke aktier som går op og hvilke som går ned, ikke alle faktorer er kendt af offentligheden og nogen gange er tendenserne svære at gennemskue.
Så sørg for at træffe dine egne afgørelser, baseret på så alsidig rådgivning som muligt. Sørg for at sprede dine investeringer, og lær af dine fejltagelser.
Vær ikke bange for at finde din egen vej i aktiemarkedet, måske har du en god næse for at fornemme hvad der går op og hvad der går ned.

God fornøjelse.

Publiceret: