Hvad er et atom i det hele taget? Hvilken funktion har det? Og hvordan er det opbygget? Det vil vi se nærmere på her.

Hvad er et atom

Atomer er de grundlæggende byggeklodser i den fysiske verden vi opfatter med vores sanser. Atomer kan slutte sig sammen til molekyler, som danner de fleste objekter omkring dig.

Opbygning

Atomer er opbygget af protoner, elektroner og protoner. Protoner bærer en positiv elektrisk ladning, elektroner bærer en negativ elektrisk ladning, mens neutroner er neutrale og ikke bærer nogen elektrisk ladning.
Protoner og neutroner sidder sammen i den centrale del af atomet, kaldes kernen eller nucleus, mens elektronerne bevæger sig i en bane rundt om denne kerne. Et neutralt atom vil have lige så mange elektroner som der er protoner, hvorved den elektriske ladning er 0. Hvis der optages eller afgives elektroner, for eksempel ved kemiske forbindelser, opstår et ion (ladet atom). Positive ioner opstår hvis der afgives elektroner, hvorved atomet samlet opnår en positiv ladning. På samme måde opstår negative ioner, hvis der optages ekstra elektroner.
Både protoner og neutroner er opbygget af andre mindre partikler, kaldet kvarker (up-kvarker og down-kvarker) samt gluons. Kvarkerne danner selve protonerne og neutronerne, mens gluonerne binder dem sammen.
Der findes stadig nye partikler som ændrer vores opfattelse af hvordan atomet er opbygget.
For yderligere læsning om protoner og neutroner, se her:
Proton
Neutron

Grundstoffer

Grundstoffer navngives og karakteriseres ud fra hvor mange protoner som er i kernen, disse kan stilles op i det periodiske system: https://da.wikipedia.org/wiki/Periodiske_system
Her er grundstofferne opdelt efter type og egenskaber. Grundstoffer som afgiver eller modtager elektroner (kemisk reaktion), vil stadig være det samme grundstof, men nu bare en ion. Grundstoffer som ved for eksempel radioaktivitet, afgiver eller modtager protoner i kernen, vil ikke længere være det samme stof.

Isotoper

Atomer navngives og karakteriseres som nævnt efter antallet af protoner i kernen. For eksempel har brint (hydrogen) én enkelt proton i kernen. De fleste atomer har mindst ligeså mange neutroner som der er protoner i kernen, dette gælder dog ikke for brint. Den almindelige udgave af brint har én proton, samt én elektron som cirkulerer omkring kernen – og altså ingen neutron.
Der findes dog varianter af de fleste grundstoffer, og for brint er der udover den normale variant med én proton, også varianter med både én eller to neutroner. Disse kaldes henholdsvist tung og supertung brint.
På samme vis har alle grundstoffer forskellige isotoper eller udgaver, hvor det er det samme stof men måske med forskellige fysiske egenskaber.
Du kan se en oversigt over alle de kendte isotoper her

Det var lidt om atomet og hvordan det er opbygget. Det er et område hvor der hele tiden kommer ny viden, og hvor der allerede findes meget materiale, så hvis du virkelig er interesseret er der nok at tage fat på.