Hvordan bliver man udvekslingsstudent



Hvad er en udvekslingsstudent? Hvordan bliver man det? Hvad koster det? Hvor bor man? Og hvor kan man henvende sig for at få flere oplysninger? Alt dette kigger vi på her.

 

Hvad er en udvekslingsstudent?

En udvekslingsstudent er en studerende, som tager til udlandet for at gå i skole. Betegnelsen anvendes for uddannelser før universitetet. Det kan for eksempel være hvis du er færdig med 9. klasse og ønsker et års inspiration, hvor du kan fordybe dig i sprog og kultur, samt udvikle dig menneskeligt ved at møde nogle nye udfordringer. For eksempel tager mange til USA for at tage et skoleår eller en kortere periode på et college der.

 

Hvordan bliver man udvekslingsstudent?

Først og fremmest skal du finde en organisation, som arrangerer udvekslingsophold. Se dig grundigt for, læs omhyggeligt tidligere studerendes oplevelser med den givne organisation og spørg din egen studievejleder.
Det er vigtigt at du føler dig tryg, og at der er et godt netværk omkring, og at du véd præcist hvor du skal bo. Hvis du bor hos en familie, at du har muligheden for at skrive sammen med dem inden afrejse. Det vil også være af stor betydning for dine forældre.

Af udbydere kan nævnes:
AFS

YFU

EF sprogrejser (evt. www.ef-danmark.dk/highschool/ hvis det er high school)

Rotary ungdomsudveksling (hvor en del af beløbet dækkes)

 

Her er nogle links til sider hvor andre unge deler erfaringer:

https://girltalk.dk/forum-start/5-kulturelle-dilemmaer/327978-udvekslingsstudent-vs-efterskole

http://dindebat.dk/topic/6599-udvekslingsstudent-i-usa/

 

Hvad koster det?

Du kan se de forskellige priser på de henviste hjemmesider. Prisen vil naturligvis variere, alt efter hvor lang tid dit ophold er, hvilket land det drejer sig om og hvilken organisation du vælger. Tidligere ville staten give et tilskud på 10.000 kroner, hvis man blev udvekslingsstudent i ét år. Dette tilskud er desværre bortfaldet fra 2014, men der kan søges om visse tilskud og legater

https://udveksling.yfu.dk/ansoeg

http://www.afs.dk/om-afs/stipendier/

http://www.ef-danmark.dk/highschool/prices/scholarships/

Desuden kan det anbefales at du spørger på din kommune, samt ser hvilke relevante lokale og nationale legater der kan være. Oftest offentliggøres de i avisen, men du kan også låne en legathåndbog på biblioteket.

 

Hvor bor man?

Som udvekslingsstudent har du oftest muligheden for at vælge mellem at bo hos en værtsfamilie, eller bo sammen med andre internationale studerende i en studenterbolig.

At bo hos en familie, vil måske give mere tryghed og nærhed, mere forståelse for den lokale kultur og levevis, og en meget lettere adgang til lokalområdet. En studenterbolig giver måske en mere fri levemåde, hvor du møder andre unge fra hele verden.

Tjek de forskellige destinationer ud, og se hvad andre har oplevet.

Publiceret: