Hvordan bliver man skuespiller

Medierne fylder mere og mere i vores dagligdag, i form af smartphones, tablets og så videre – hvor alle stort set har adgang til alting hele tiden…

Der er derfor en naturlig interesse for at søge medie-relaterede job, heriblandt skuespiller. Vi vil se på hvordan man rent faktisk bliver skuespiller, hvad der kræves og hvilke overvejelser der måske er værd at tage.

 

Amatørteater og lignende

Hvis du vil prøve at stå på en scene, hvilket sikkert er en god idé før du begynder en egentlig uddannelse som skuespiller, findes der i Danmark mange udmærkede amatørteater-scener. Her kan du være med til at opføre større og mindre opsætninger, spille mindre og større roller, og i det hele taget få en idé om det er noget for dig.

Der er et links til forskellige amatørteatre her

Livet som skuespiller er hårdt arbejde med læsning af roller og manuskripter, indstudering af roller og replikker, indlæring af eventuel dans og sang, og i det hele taget øve scenerne sammen med de andre skuespillere så der opstår en fælles forståelse for det stykke som opføres.
Der er også mange højskoler, ungdomsskoler og produktionsskoler som har temaer med skuespil. På en produktionsskole skal du ikke betale for undervisningen, da det er en del af din aktivering, og det kan være en fremragende måde at få en dybere indsigt i skuespil.

 

Uddannelse til skuespiller

Hvis du virkelig mener det alvorligt, kan du søge ind på én af statens tre skuespiller/teaterskoler, de findes i København, Odense og Århus.
Her vil du få en grundig indføring i hvad det vil sige at være skuespiller, og især få muligheden for at øve hvad der er svært med kyndig vejledning.
Dette er et slags kvalitetsstempel, som helt sikkert vil åbne døre. Både i forhold til roller i teater og evt. film, men også i forhold til at du selv kan undervise. Uddannelsen er personligt krævende, du er nødt til at kigge dybt i spejlet og opøve din evne til at bruge din krop, dine følelser, din stemme og i det hele taget alt hvad du indeholder, til at skabe troværdige roller. Det er hårdt og krævende arbejde som kræver stor motivation og villighed til at arbejde kontinuerligt med dig selv og dine roller.
Der er ingen specifikke adgangskrav, men der er en adgangsprøve til skolerne. Faktisk er der tre, den første er fælles for de tre skoler, mens de to næste er specifik for de forskellige skoler.
Du kan se mere om uddannelsen her

 

Overvejelser

For at blive skuespiller, må du være indstillet på at arbejde hårdt og ærligt. Både med dig selv, dine roller og samspillet med de øvrige skuespillere. Du skal kunne grine og græde når det er påkrævet, kunne vise troværdige og autentiske følelser. Kunne bruge din krop til at understrege rollen, til dans og til sang. Alt sammen noget der kan trænes, hvis viljen og ihærdigheden er der.

 

Skuespillere fortæller selv

Her er et link til et interview med skuespilleren Maria Rossing, hvor hun fortæller om sine oplevelser med amatørteater, skuespilskolen og livet som skuespiller
Her er et link til en blog fra én som går på skuespilskolen, hvor du kan stille spørgsmål:

Ellers hold dine øjne åbne for informationer, møder med mere. Hvis du går i skole så spørg din studievejleder. Men som sagt så er det en god idé at prøve amatørteatre først for at se om det i det hele taget er dig. Livet som skuespiller er ikke så glamourøst som det måske tager sig ud.

Publiceret: