Hvordan bliver man gravid

Af unge raske par under 30, som prøver at blive gravide, vil cirka 25% opnå det indenfor den første måned, de prøver på det. I løbet af 3 måneder ligger tallet på 60%, og i løbet af et år vil tallet ligge oppe på 80-85%, efter to år 90-95%.

Så der er derfor vigtigt at ha’ tålmodighed og vide at det tager tid.

 

Hvad kan modvirke graviditet?

Den månedlige cyklus er altid en god parameter at kigge på, når du vurderer hvor gode dine muligheder for at blive gravid er. Jo mere regelmæssig og naturlig den er, desto bedre er muligheder.

Faktorer hos kvinden, som kan påvirke mulighederne for at blive gravid i negativ retning, kan være underernæring/undervægt – det er vigtigt at kroppen får det den har brug for, overdreven træning (hvilket nedsætter produktionen af kvindelige kønshormoner og fremmer dannelsen af mandlige), uregelmæssige spisevaner (hvor måltider springes over).

Faktorer hos både kvinden og manden, som kan påvirke evnen til at blive gravid i negativ retning er rygning (hos kvinder forringes kvaliteten af slimet i livmoderhalsen, hvilket kan forhindre sædcellerne i at nå frem til ægget, desuden forøges risikoen for spontan abort – og hos manden kan sædkvaliteten forringes, alkohol og stoffer (af samme årsager som alkohol), medicin (spørg din læge) og alder.

Stress kan også gøre det sværere at blive gravid, så sørg for at der er ro omkring det, at det er et fælles projekt som begge parter er afklarede og har det godt med. Få snakket om de forskellige aspekter ved en graviditet og en familieforøgelse, det er et stort ansvar og et vigtigt skridt i livet, så det er vigtigt at det sker med åbne øjne og med hjertet på rette sted.

 

Hvornår er det bedste tidspunkt?

Det er selvfølgelig nødvendigt at ha’ samleje for at blive gravid. I kan ikke være elske for mange gange, men tiden omkring kvindens ægløsning (som er cirka dag 11-12 efter menstruationen ophører) er tidspunktet hvor en befrugtning kan foregå, hvorved graviditeten påbegyndes. Faktisk er der cirka 24 timer efter ægløsningen, hvor sædcellerne kan befrugte ægget. På apoteket kan du købe sticks, som du kan bruge til at måle morgenurinen med. Hvis prøven er positiv er det vigtigt at ha’ samleje samme dag og gerne dagen efter, således er der størst mulighed for at blive gravid. Du kan også finde tidspunktet for ægløsningen ved dagligt at måle din morgentemperatur, men dette kræver at du lever et meget regelmæssigt liv, således du kan sammenligne den ene dag direkte med den næste – derfor er målemetoden med sticks og morgenurinen mere præcis, fordi ægløsningen bevirker hormonelle forandringer, som omgående kan måles i urinen.

Husk at en graviditet er en stor og en lykkelig begivenhed i jeres liv, så få snakket alle aspekterne igennem, både før og under graviditeten, sådan at I begge nyder tiden og tager de forandringer , der uvilkårligt opstår, som en udfordring og en mulighed for at lære hinanden og jer selv bedre at kende.

Publiceret: